Din bundlinje

ole-mikael-jensen
Ole Mikael Jensen, bestyrelsesformand

Kære CEO og CFO,

Hvorfor bør du bruge tid på lys?

I langt de fleste virksomheder handler lys om udskiftning af en pære, når den ikke virker mere. Og det skal du naturligvis ikke bruge tid på. Men i dag handler lys reelt set om at forbedre virksomhedens bundlinje markant, og det er jo din vigtigste opgave.

Lysteknologien er i hastig udvikling, og det er i dag muligt at levere væsentligt bedre lys end glødepæren kunne give - samtidig med at helt ny fleksibilitet og styringsmuligheder er kommet til.

Via vores businesscase-værktøj Lysregnskabet©beregner vi den mulige bundlinje-forbedring for de kommende år. Vi kigger her f.eks. på strømbesparelse, mindre vedligeholdelse, øget salg pr. m2, øget medarbejdertrivsel, øget effektivitet, grønt regnskab og meget mere – i alt ca. 15 områder. Dette holder vi op i mod den reelle investering. Det er ikke ualmindeligt at vi taler om 10 til 100 mkr. i bundlinjeeffekt, alt efter virksomhedens størrelse og strømforbrug i dag - og en tilbagebetalingstid på 1-4 år.

Vi kan ligeledes rådgive om investerings- og regnskabsmæssige forhold, ligesom vi kan tilbyde finansiering eller operationel leasing, hvor det er muligt. Her skal du være opmærksom på de kommende ændringer i årsregnskabslovgivningen, som træder i kraft 1. januar 2019.